En guide til øens foreninger, fra DarkSky Anholt, der fremmer stjernekiggeri, til Anholt Petanque Klub for sjov og spil. Bliv en del af Anholts mangfoldige og engagerede fællesskaber.
Foto: Jakob Andersen fra Clearskyastro.dk
Anholt Petanque Klub er stiftet med det formål at udbrede petanquespillet og andet livsnyderi på Anholt. Vi spiller næsten hver dag i sommerferien på banerne ved Casablanca på havnen. Hver torsdag i juli og ind i august afholder vi rødvinsturnering for medlemmer, og det koster kun 50kr. at blive medlem. I Anholt Petanque Klub er alle velkomne, ung som gammel, øvet som nybegynder. Kom ned og mød nye venner og få et spil petanque – det er sjovt.
Der er mørkt om natten på Anholt – rigtig mørkt!
Anholt er nemlig den mindst lysforurenede plet på Danmarks kortet og et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel.
Mørket og stjernerne bliver sjældne i en verden, hvor kunstig belysning er altoverskyggende. Det viser sig nu, at dette overforbrug af lys har foruroligende konsekvenser for både mennesker og dyr, både til lands, til vands og i luften. Derfor er mørket ved at blive en ægte luksus og en eksklusiv oplevelse.
darkskyanholt.dk