Information om
Anholts historie
Anholt gemmer på en helt utrolig historie, som de færreste kender til i dag. Øens isolerede placering midt i Kattegat, dens helt unikke kyst og ørkennatur, øens ældgamle sagn og myter, samt dens dramatiske historie fortæller, at her findes ikke blot en helt unik dansk ø-kultur, men også en ø med et skær af uforklarlig mystik.
De første turister
Under Anholts saltede ørkensand gemmer øen dens utrolige oldtidshistorie.
De første turister på Anholt ankommer ved istidens slutning, og sandsynligvis kommer de vandrende til øen over den græsslette, som senere oversvømmes af smeltet isvand og bliver til Kattegat. I løbet af Stenalderen skabes der derfor en mægtig stamme af havfolk på Anholt. De er mestre i fint tilhuggede jagtredskaber, og er formentlig dygtige søfarere, der som de første sejler deres kanoer over havet til både Sverige og Danmark, og dermed forbinder Nordens lande med hinanden. Helt op til vores tid har man kunnet finde utallige flinteøkser og pilespidser over hele Anholt, som vidner om dette stenalderfolks utrolige verden, og der findes ligeledes gamle fortællinger om en sunken stenalderby, som til tider kan ses fra luften.
Nationalmuseets største stenaldersamling stammer i dag fra Anholt, og den er så stor, at man låner Anholts flinteredskaber ud til de landsdele, som ikke har så meget at vise frem, og det kan fortælle os meget om de første anholteres magtfulde stamme.
Vikingerne kommer
Historisk set er Anholt det sidste uudforskede sted i Danmark. Ud over indsamlinger af flinteredskaber er øen aldrig blevet grundigt undersøgt af arkæologer, og kun få forskere har beskæftiget sig med øens ældste historie, som derfor stadig svæver i myternes og sagnenes spændende verden.
Ved Sønderbjerg er der fundet rester af mystiske gravhøje, som måske stammer fra Bronzealderens høvdingeslægter, og på Nordbjerg har man også fundet indtil flere jagtpladser fra Jernalderen. Nordens tidlige folk ror til Anholt for både at jage og bo, men snart bliver Kattegats horisont fyldt med sejl og dragehoveder - den nordiske vikingetid lander på Anholt.
Vikingerne anser med stor sandsynlighed Anholt for at være et meget helligt sted, som de kalder for Anundr, hvilket betyder Anernes uner/forfædrenes ære. I den nordiske mytologi fortælles der om havguden Leth eller Ægir, som bor på Leth-ey (Læsø). Her hyldes han for god mjød og rolige havstrømme, men sagaerne fortæller også om hans kone Ran, som er stormenes herskerinde og beskytter af de nordiske drageflåder, og mens Læsø bliver anset som værende havguden Leths hjemstavn, peger flere forskere på at Anholt så må være havgudinden Rans hal eller måske selveste havgudinden Ran.
I den sene vikingetid bliver Anholt sandsynligvis brugt af norske drageflåder. De norske krigerkonger Magnus den Gode og Harald Hårderåde fører begge langvarige angreb mod de danske kyster i Kattegat, og da den danske konge Svend Estridsen ikke kan forsvare den lille, isolerede ø, bliver Anholt ofte brugt som en norsk flådebase. Ifølge ældgamle Anholt-sagn er det i denne periode, at Anholterne bliver kristnede ved den lille kilde på Nordbjerg, som stadig kaldes for Døberkilden, og andre vikingesagn fortæller om en forsvunden vikingefæstning ved Sønderbjerg, hvor høvdingen Bors hersker. Vikingernes gamle tro på magiske Elverfolk, dværgfolk og andre naturånder er aldrig helt forsvundet fra Anholt, men er blevet bevaret i anholternes folketro, myter, sagn såvel som stednavne på øen, og derfor kan alle gæster i dag nemt følge i sporet på Anholts vikingetid.
Kongsgård og kirke
I 1200-tallet lander krigerkongen Valdemar Sejr på Anholt. Han er en af Danernes mest berømte konger og kendes som ham, der både modtager det faldende Dannebrog, såvel som ham der står bag den berømte Jyske Lov. Hans krigsskibe lægger til i Pakhusbugtens gamle naturhavn, og ifølge hans Jordebog grundlægger han også en kongsgård på Anholt, men helt op til i dag er borgen stadig ikke blevet lokaliseret.
Op gennem den sene middelalder hører Anholt ind under Morup sogn i Halland, som i gammel tid er en del af Danernes rige. For at holde deres kristne tro i hævd må Anholterne derfor krydse over Kattegat for at kunne komme i kirke eller blive gift, og først i 1500-tallet får øen endelig sin egen kirke. Anholterne er kendte i Norden som dygtige fiskere og sømænd, og i 1500-tallet sejler de helt ned i Østersøen og fisker ved Bornholm, men da en fatal storm synker mange af anholter-bådene, omlægges hele fiskeriet til små både, der udelukkende fisker i farvandene rundt om øen. Anholterne er eksperter i fiskeri efter rokke, særligt den store art kaldet skade bliver fanget i store mængder, og tørrede rokkevinger fra Anholt bliver i mange hundrede år anset som en luksus i hele Kattegat-området.
Det berømte ølkrus
Da Danmark i 1658 taber krigen mod Sverige, fortælles det, at danskerne bevarer Anholt på danske hænder ved at drikke de svenske forhandlere fulde og derefter skjule Anholt under et ølkrus, så svenskerne glemmer at kræve den. Anholt kan dog ikke undslippe svenskernes vrede, og de følgende 200 år bliver øens befolkning et yndet mål for svenske kapere og pirater, som hærger øen med røveri og plyndring. Rygterne om anholternes mange rigdomme fra strandinger og forlis tiltrækker fribyttere og pirater fra hele Kattegat-området, og derfor rummer øens historie i dag en stor mængde af sagn om nedgravede skatte efterladt af anholtere såvel som pirater og sørøvere. Anholts pirat-periode varer faktisk helt op til året 1850, hvor Kattegats sidste pirat kaldt Kulle-Kristen bliver hængt på bakken i Varberg.
Fort York
Under krigene med England fra 1801-14 kommer Anholt atter i centrum af Danmarkshistorien. Den mægtige engelske flåde bekæmper Napoleon og har brug for at kontrollere sejlruten i Kattegat. 18. Maj 1809 sejler en stor engelsk krigsflåde ind i Pakhusbugten og sønderskyder øen med alle deres kanoner, og på trods af anholternes heltemodige forsvar stormes Anholt af engelske marinesoldater. Ved fyret opfører englænderne et stærkt befæstet ørkenfort kaldt Fort York, og her bor 350 irske marinesoldater bag fortets syv meter høje mure.
I 1811 planlægger den danske konge at generobre Anholt, og cirka 1000 danske sømænd og soldater sendes afsted på en hemmelig kommandomission, men angrebet bliver afsløret, og efter et langt og blodigt slag i Ørkenen må de danske enten flygte eller overgive sig. I dag kan man stadig finde våben, projektiler og kanonkugler i Ørkenen fra kampene mellem danskerne og englænderne, og på Anholt Museum findes en helt unik samling, der fortæller hele den spændende historie om slaget om Anholt.
Havnens placering
Efter englænderens besættelse af Anholt fra 1809-1814 er den danske stat nu særlig bevidst om den strategiske betydning af Anholts placering midt i Kattegat, og det får stor betydning, da den nuværende Anholt havn skal grundlægges.
Siden vikingetiden har Anholts eneste naturhavn altid ligget naturligt placeret i Pakhusbugtens dybe og mere rolige vande, men da regeringen i 1898 endelig tillader at opføre en reel fiskerihavn på Anholt, forlanger staten til gengæld, at havnen skal opføres på et punkt, hvor fremmede krigsskibe ikke har mulighed for at navigere ind og lægge til. Derfor bliver den nuværende havn opført på et af de mest ufremkommelige punkter på øen, hvor nordvestenvinden ofte slår ind, og øens mange rev trækker tæt ind under landet. Så når det til tider kan gynge lidt under turen ind til Anholt havn, er det betryggende at vide, at vi dog gynger udelukkende for Danmarks sikkerheds skyld.
Hemmelig, tysk radarbase
På trods af den snedige havneplacering lykkedes det stadig tyskerne at besætte Anholt under Anden Verdenskrig. Den tyske marine opfører i 1941 en hemmelig radarbase ude i Ørkenen, hvor op imod 80 mænd og kvinder arbejder i underjordiske bunkere, og herfra overvåger de skibs-og flytrafikken i hele Kattegat. Ved krigens slutning bliver flere allierede bombefly skudt ned over Anholt, men mest dramatisk bliver dog de sidste kampe mod de tyske ubåde. Hele tre registrerede tyske ubådsvrag, som er fundet langs Anholts kyster, vidner alle om hårde og fatale kampe mellem de flygtende nazi-ubåde og de allierede fly.
Fra fiskeri til turisme
I moderne tid har Anholt udviklet sig fra et isoleret fiskersamfund i Kattegat tilferieparadis for mange nordboere og nordeuropæere, og de fleste anholtere er i dag involveret i turismeerhvervet.
Grundlæggelsen af den store Anholt Havvindmøllepark har bragt den moderne verdens lys lidt tættere på den smukke lille Kattegat-ø, men du kan stadig stå på et af øens højdedrag og kigge 360 grader rundt uden at se land nogen steder. Denne isolerede placering skaber en unik ø-kultur, og den skaber Anholts dramatiske historie, men den bevarer også øens gamle myter og sagn, som i dag kan nydes af alle besøgende på øen.
Således har mange tusind år formet Danmarks mest isolerede ø. På Anholt møder du fragmenter af hele Nordens lange historie, og du svøbes hurtigt i øens mystiske skønhed til en grad, hvor gamle sagn om Elverhøje, dværgfolk, forheksede skatte og sunkne vikingeborge pludselig virker sandsynlige og mulige.
Casper Clemmensen, historiker, april 2024.
Hvordan Kommer vi til Anholt?
Overnatning på Anholt?
