Information om
Sælerne på Anholt
”Totten” som Anholts østspids kaldes, er et af de største og vigtigste tilholdssteder og yngleområder for spættet sæl i Europa. Desuden er Anholt det næst vigtigste sted i Danmark for en lille bestand af gråsæler med 10 -12 individer. Derfor blev sælreservatet oprettet i 1981.
”Totten” er et totalfredet område for at sælerne kan få ro i den periode hvor de har unger. Uheldigvis falder sælernes yngleperiode sammen med turistsæsonen, og dermed en øget menneskelig aktivitet på strandene. Spættet sæl dier på land og det er vigtigt at sælungerne får den nødvendige føde, mens de vokser til. Det får de ikke når mennesker kommer så tæt på, at mødrene flygter ud i vandet og afbryder diegivningen. Derfor har Natur-styrelsen i samarbejde med ejeren lavet denne fredning, for at sikre sælerne mest muligt fred og ro, og minimale forstyrrelser af mennesker. Fredningen strækker sig ligeledes ud i vandet for at skærme mod sejlads af alle slags fartøjer/boards/kites m.m.
Man kan iagttage sælerne på kikkertafstand, fra kikkerthuset, der ligger ved siden af Anholt fyr. En kraftig kikkert er opstillet til fri afbenyttelse.
Når sommeren er ovre spreder sælerne sig igen ud til de andre strande på øen, ligger i strandkanten, slår mave eller tager en lille lur. Anholt er et af de få steder i Danmark hvor man kan iagttage sælerne fra land. Når man går tur langs strandene uden for turistsæsonen, er det ikke ualmindeligt, at man har en flok nysgerrige sæler der følger med ude i vandet, hvem kigger på hvem?
Udover den vigtige betydning sælbestanden på Anholt har i Danmark, har den også en vigtig forskningsmæssig interesse. Både i 1988 og 2002 blev der fundet syge sæler på Anholt, som var starten på de hidtil voldsomste epidemier, der er set blandt havpattedyr i verden. Bestanden af spættet sæl i nordeuropæiske farvande blev halveret af den mæslingelignende virusepidemi Phocine Distember Virus (PDV), populært kaldet sælpest.
Efter at de første syge sæler blev observeret på Anholt, spredte sygdommen sig til resten af de danske sælbestande og videre til sælbestandene i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og England.
Sygdommen forårsagede ca. 20.000 dødsfald i 1988 og 32.000 dødsfald i 2002. Tilsyneladende blev den lille bestand på daværende tidspunkt ca. 50 danske gråsæler ikke påvirket af PDV/Sælpesten (anslået til 1.600 individer i 2020). Sygdommen forsvandt i løbet af de to år med udbrud og ser ikke ud til at give overlevende sæler varige skader. Bestanden af spættede sæler er igen i fremgang i Danmark (anslået til ca.14.000 individer i 2020). Set ud fra et forskningsmæssigt perspektiv er det særdeles interessant, og med den store internationale interesse der har været for disse sygdomsudbrud, har Danmark en forpligtigelse til at belyse dets opståen. Da begge tilfælde af PDV opstod på Anholt – bør man undersøge om Anholt f.eks. er transitsted for flere sælarter, der vandrer til og fra Nordatlanten, hvor sygdommen kendes fra grønlandssæler og ringsæler dog uden epidemiske udbrud.
Tekst: Morten Abildstrøm
Hvordan Kommer vi til Anholt?
Overnatning på Anholt?
