Information om
Anholt Grundejerforening
Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 22. juli l969 i forsamlingshuset med Milo som dirigent. Året inden havde Milo indkaldt 10-12 sommerhusejere til et møde i sit hus, hvor han forelagde sine tanker om at etablere en forening for alle grundejere på Anholt. Hovedmålgruppen var naturligvis sommerhusejerne, men Milo var også interesseret i at få de fastboende med, og på det tidspunkt var
Anholt Borgerforening ikke dannet.
Foreningens formål efter vedtægterne var: ”At værne og fremme medlemmernes interesser på alle områder vedrørende deres grund og ejendom i så vid udstrækning, som lovgivningen
og foreningens vedtægter tillader.”
Foreningens formand det første år var Ingeborg Heide-Jørgensen. Hun blev efterfulgt af Henning Pedersen, der var foreningens formand de næste 23 år. Henning Pedersen kendte alle de fastboende. Han var kommet på Anholt siden han var barn og havde gået i skole på Anholt. Han var derfor den helt rette til at få etableret et godt forhold mellem grundejerforeningen og de fastboende – en linje som foreningen har lagt vægt på at videreføre lige siden. I hans tid blev vedtægterne ændret, således at beskyttelse af
Anholts natur og særpræg og fremme af lokalsamfundets interesser indgik i formålet.
I 1992 mente Henning Pedersen at han havde været formand længe nok, og han blev efterfulgt af Christian Østerberg. Christian Østerberg indførte møder med borgerforeningens bestyrelse i vigtige sager, hvor vi kunne drøfte fælles problemer og afstemme vore holdninger. Vi kunne naturligvis ikke være enige i alle sager, men vi oplevede aldrig, at vor uenighed gav anledning til konflikt. Grundejerforeningen har ofte taget selvstændige standpunkter, når det gælder f.eks. beskyttelse af naturen, udstykning af sommerhusgrunde eller ulovlig jagt.
I 2002 fandt Christian Østerberg, at han havde aftjent sin borgerpligt, og han blev efterfulgt af Ulla Charlotte Beck. Ulla Charlotte Beck, der også er kommet på Anholt siden hun var barn, fik samarbejdet med borgerforeningen lagt i faste rammer med regelmæssige møder og med flere vigtige fællesinitiativer, hvor både borgerforeningen og grundejerforeningen optrådte som underskrivere på breve til myndighederne.
Lige fra foreningens start har det været et ikke-nedskrevet princip, at den ene af bestyrelsens medlemmer er en fastboende – vel at mærke en fastboende, der er valgt på grundejerforeningens generalforsamling lige som de øvrige medlemmer. Den første var Robert Rasmussen, den næste Elly Grethe Skjødt (”Søster”), derefter fulgte Hans von der Maase og nu er det Morten Abildstrøm. Det har været en god ting. Vi har fra nærmeste hold kunnet høre, hvad der rørte sig på Anholt, og både Hans von der Maase og Morten Abildstrøm har hvert år skrevet en lille, personlig beretning om de vigtigste begivenheder på øen. Disse beretninger har altid været meget populære blandt medlemmerne.
Vi har i øvrigt altid lagt vægt på ved forslag til valg af formænd og øvrige medlemmer af bestyrelsen, at der var tale om personer, som havde et langt tilknytningsforhold til Anholt, så man i bestyrelsen havde de bedst mulige forudsætninger for at forstå lokalsamfundet og dets særlige situation.
Hvad har foreningen så udrettet gennem årene? Det vil vi i det følgende give en række eksempler på. Foreningen har lige fra sin start taget mange, både mindre og store og vigtige sager op, og oftest med succes. Vi har vundet sager indbragt for Tilsynsrådet samt for Overfredningsnævnet og Naturklagenævnet om ulovligt sommerhusbyggeri og opførelse af ferieboliger i havnen. Vi er gået aktivt ind i problematikken om ulovlig jagt i sommerhusområderne, behovet for kystbeskyttelse øst for havnen, Kærlighedsstien på Nordbjerg, bilkørsel i Ørkenen, ulovlig fodring af råvildt i Wilhelmineslyst og udstykning af nye sommerhusgrunde på Nordbjerg. Vi har engageret os stærkt i begrænsning af bilkørsel på Anholt, både i forbindelse med begrænsning af mulighederne for at få plads til private biler på færgen og ved at få prisen for overførsel af private biler gjort meget højere.
Gennem årene har vi gennem økonomiske tilskud til lokale aktiviteter fremmet forskellige formål til gavn for lokalsamfundet, lige fra 10.000 kr. til etablering af det offentlige toilet ved forsamlingshuset til f.eks. støtte til Anholts børn, forsamlingshuset og lokalmuseet. Det var også gennem vor ansøgning til A.P. Møllers Fond kombineret med vort eget tilskud på 10.000 kr., at vi fik renoveret Mindesmærket ved indkørslen til byen. Vi har taget initiativ til og ydet tilskud til bogen om Anholts planteliv.
Det mærkes måske ikke så meget i det daglige eller fra år til år, hvilken gavn medlemmerne af grundejerforeningen har af deres årlige kontingent, men set over 40 år synes vi selv, at pengene er givet godt ud. Og udover at det er lidt sjovt at se Anholt Grundejerforening i et historisk perspektiv, skal dette korte historiske rids betragtes som en inspiration til at fortsætte som medlem af foreningen og som en opfordring til at gøre lidt reklame for vores både hyggelige og gavnlige lille forening.
Hvordan Kommer vi til Anholt?
Overnatning på Anholt?
