Anholt er vores helt særlige sted midt i Kattegat. Vi vil gerne sikre, at Anholt også i fremtiden er et sted, hvor beboere og gæster kan nyde havet, horisonten, natu- ren, lyset, mørket, stjernehimlen, stilheden og fællesskabet. Vores fællesskab er stærkt, sammen har vi mange kompetencer og kan lykkes med meget. Samtidig er øens positive udvikling afhængig af, at andre kræfter også forstår og arbejder med os.
Udover beliggenheden midt i Kattegat, øens specielle natur og den tilbagetruk- ne bebyggelse, er Anholt et kontrastfyldt samfund forstået på den måde, at øen i højsæsonen mangedobler det daglige indbyggertal – fra 140 til 5000-6000 på travle sommerdage. Dette stiller krav til fleksibilitet og kapacitet, hvad infra- struktur og serviceydelser angår. Opmærksomhed på, at Anholt ikke vokser ud over sine egne grænser, er derfor et vigtigt fokus i denne vision.